Forstil dig en gåtur en kold vinterdag, ved et af julemarkederne inde i centrum. Hvordan dine hænder er helt røde af kulde. Hvad får man så lyst til? Glög? Måske ikke lige det jeg tænkte på i denne omgang, men et kræmmerhus fyldt med varme sprøde brændte mandler. Krydret på bedste vis med kanel og en intens karamellage. Den følelse skal man ikke nøjes med. Jeg har fundet frem til en fantastisk opskrift på brændte mandler, som får tankerne hen til den hyggelige julestemning.

Jeg ser ingen grund til ikke at genskabe julestemningerne hjemme i min lune stue, og det skal andre også have muligheden for, så selvfølgelig skal opskriften deles. Så vi alle kan genskabe de bedste juleklassikere. God decembermåned herfra og god fornøjelse med opskriften. 😊

Antal: 200 g

Tilbedredningstid: 20 minutter 

Sværhedsgrad: middel


Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 125 g rørsukker (eller almindeligt sukker)
  • 1 dl vand
  • 1 tsk kanel

Instruktioner

  • Tilføj sukker, mandler, vand og kanel i en gryde.
  • Varm massen op på komfuret under høj varme.
  • Der skal røres jævnt under hele processen.
  • Når vandet fordamper og karamellen bliver mere fast skrues der ned på middelvarme.
  • Karamellen begynder på et tidspunkt at karamellisere, dette betyder ikke at de er færdige de skal fortsat varmes (se evt. billede 2, under step by step billederne)
  • Lad karamellen blive gylden, og når den begynder at hænge mere fast på mandlerne er de færdige.
  • Lig bagepapir på et spækbræt eller bageplade.
  • Hæld de brændte mandler over på bagepapiret.
  • Vent lidt med at spise dem, de er MEGET varme de første minutter.

Step by step billeder

Jeg ved at især brændte mandler kan være en smule meget at begive sig ud i. Derfor har jeg taget step by step billeder, som kan gøre processen lettere at følge.

Dette er det første step, hvor sukker, kanel, mandler og vand koges op.
Andet step, hvor karamellen har haft lov til at smelte og karamellisere (det kan vi se ved at karamellen er blevet nærmest hvid) rundt om mandlerne.
Tredje billede er lige efter at mandlerne har nået den ønskede konsistens som brændte mandler, her kan det ses at karamellen er langt mørkere end i 2 billede.

Opbevaring

Brændte mandler kan godt opbevares en uge eller to i en lukket pose eller beholder, men de er helt klart bedst på dagen, eller kort efter de er lavet når de stadig er varme.