Her er endnu en klassisk opskrift nemlig finskbrød. Selve dejen er den samme grunddej som mange andre småkager, det er derfor let at lave grunddejen og derefter bruge den til forskellige småkager som finskbrød og jødekager.
Men da det er en virkelig hurtig dej og en lækker småkage, kan man hurtigt komme til at lave mange portioner i løbet af en julemåned, hvilket vel også er okay når man kun spiser finskbrød 1 gang/ måned om året.
Personer: 50 stk
Tilbedredningstid: 2 timer
Sværhedsgrad: Let
Ingredienser
Grunddej
- 150 g smør
- 100 g sukker
- 250 g hvedemel
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
Topping
- 50 g sukker
- 25 g hakkede mandler
Instruktioner
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen til det former en luftig masse.
- Tilsæt æg og pisk videre
- Tilsæt hvedemel og rør dejen sammen.
- Sæt dejen på køl 1 1 time.
- Rul dejen ud i 4-5 cm, dejen skal gerne være lidt tyk så de færdigbagte finskbrød får lidt højde
- Skær dejen ud på langs og i bredden, så du får nogle aflange småkager
- Placer småkagerne på en bageplade
- Pensel dem med mælk og drys sukker og mandler på dem
- Bag dem i en 200 grader varm ovn i 9-11 min.
- Lad dem køle af før de enten bliver opbevaret i en tæt kagedåse eller spist med det samme
Tip om opbevaring:
Den færdige finskbrød dej kan holde sig i op til 1 måned på frys. Dette gjorde jeg selv i år, hvor jeg fordelte dejen i nogle ruller som jeg frøs ned. Da jeg så havde tid til at bage dem, tog jeg en rulle ud af gangen og skar dejen ud i en tilpas tykkelse. Når de skal bages skal de bare tages op og bages som normalt. Ellers så kan de holde i 3-4 uger i en lufttæt beholder som en kagedåse. (Hvis altså ikke de bliver spist inden)