Teboller er en stor klassiker, men de bliver tit glemt i hverdagen. Dels fordi nogen syntes at det er en kedelig bolle, men hvis der er masser af kardemomme eller chokolade i tebollerne kan de have så meget karakter. Her har jeg sammensat en helt fantastisk opskrift på teboller som er virkelig luftige, og som faktisk ikke er kedelige dagen efter.

Antal: 12 boller

Tilberedningstid: 2 timer

Sværhedsgrad: mellem


Ingredienser

Vanilje bunde

  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 50 g sukker
  • 50 g smør
  • 0,5 tsk salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 800 g mel

Pensling

  • 1 æg
  • 2 spsk mælk

Instruktioner

  • Varm mælken kort, så den er stuetemperatur.
  • Smuldr gæren sammen med mælken og lad det opløses.
  • Rør lidt over halvdelen af melet sammen med mælkeblandingen, til det er en ensartet masse.
  • Tilføj sukker, salt og kardemomme i dejen.
  • Smelt smøret så det ikke er køleskabskoldt.
  • Rør skiftevis smør og resten af melet ned i dejen.
  • Alt melet skal ikke nødvendigvis bruges, så det er en god ide at holde lidt tilbage.
  • Lad bollerne hæve i 1 time til dejen er vokset til dobbeltstørrelse.
  • Del dejen i 12 lige store dele, mine teboller endte med at veje 125 gram hver.
  • Form bollerne runde og gør det bedste for at spænde bollerne op. Dette giver de mest ensartet boller.
  • Lig bollerne på en bradepande og lad dem efterhæve i 30 min.
  • Pensl bollerne med en blanding af mælk og æggeblomme.
  • Jeg sørger for at pensle hele overfladen på bollerne, da dette giver et flottere udsende.
  • Bag bollerne i en 190 grader varm ovn i 15-20 min, de skal være let gyldne.
  • Lad tebollerne køle lidt af inden de spises.

Opbevaring

Tebollerne kan opbevares i en lufttæt beholder eller i en lukket frysepose. Selv 1-2 dage efter er tebollerne stadig lækre luftige. Jeg har ikke prøvet at fryse den, men det kan de sikkert sagtens.