Super nem og klassisk opskrift på drømmekage. Dette er en af de mest kendt bradepandekager. Den består af en luftig sandkage, med en kokos brunfarin topping. Dette er en helt fantastisk kage hvilket kan forklare dens popularitet. Jeg har ikke lavet nogle ændringer til den helt klassiske kage, for at bevare de elskede elementer, samt de minder kagen bringer frem hos mange. Gå med på moden og lav denne helt klassiske drømmekage, som er lavet gennem flere generationer.
Antal: 16 stykker
Tilbedredningstid: 1 time
Sværhedsgrad: Let
Ingredienser
Sandkage
- 4 æg
- 200 g sukker
- 45 g smør
- 2 dl mælk
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 350 g hvedemel
Topping
- 80 g kokosmel
- 150 g brun farin
- 100 g smør
Instruktioner
Sandkage
- Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt
- Smelt smør sammen med mælk, og lad det køle til stuetemperatur
- Ved forsigtigt de tørre ingredienser (bagepulver, hvedemel og vaniljesukker) i æggemassen
- Når de tørre ingredienser næsten er vendt sammen med æggeblandingen tilsættes mælkeblandingen og vend det fortsat sammen
- Det vendes kort sammen til det er en ensartet masse
- Smør en form på omkring 35*35 cm og hæld dejen i
- Bag kagen i en 190 grader varm ovn i 15-20 min. Den skal ikke være helt afbagt, da toppingen skal bages med de sidste 5 min
Topping
- Smelt brunfarin og smør sammen til det ikke er flere sukkerkrystaller tilbage
- Tilsæt kokosmel og lad det varme op til det hele er samlet
- Hæld toppingen på den varme kage og sæt kagen i ovnen igen i 5 min, til toppingen er blevet mere fast
- Lad kagen blive helt kold før den skæres ud i passende stykker
Opbevaring: Den kan holde sig fint et par dage i stuetemperatur på køkkenbordet. Hvis den opbevares på køl kan sandkagen godt gå hen og blive lidt tør i krummen.