Her er opskriften på en sommerlig cheesecake med jordbær. Denne kage minder for mig om sommer, da den består af friske bær og en kølig cheesecake fyld. Denne cheesecake med jordbær kan holde sig 1 uge på køl og endnu længere til på frys.
Antal: 1 kage
Tilbedredningstid: 1 time
Sværhedsgrad: Let
Ingredienser
Kiksebund
- 100 g kiks
- 40 g smør
Cheesecake fyld
- 700 g flødeost
- 2 tsk vaniljesukker
- 50 g flormelis
- 3 blade husblas
- 1 spsk citron
- vand
Jordbærgelé
- 400 g frosne hindbær
- 200 g sukker
- 1 dl vand
- 2 spsk citron
- 4 blade husblas
Pynt
- Friske jordbær (jeg brugt ca. 20 g)
Instruktioner
Kiksebund
- Blend kiksene til der ikke er store klumper tilbage, de kan også masses med en kagerulle, der skal bare ikke være store klumper tilbage
- Smelt smøret og bland det med kiksemassen, det skal gerne virke som fugtigt sand
- Sæt kageplast i kanten af formen for at kage kan slippe let
- Pres og fordel kiksemassen ned i formen, så det hænger sammen
- Stil kiksebunden på køl til cheesecake fyldet er klart
Cheesecake fyld
- Sæt husblas i blød i en skål med vand. Det skal stå i 10-15 min
- Rør flødeost, vaniljesukker og flormelis sammen.
- Varm citron og vand op til det er lidt varmere end fingervarme
- Vrid husblassen og smelt den i vandet, hvis blandingen er for kold kan det varmes meget langsomt op til husblassen lige netop er smeltet
- Bland lidt af flødeostmassen ned til husblassen. Dette gøres for at vænne de to masser til hinanden, det kan komme til at skille lidt da det er en meget tyk masse og en meget vandet. Dette gør ikke noget, så kan det bare være en god ide at sigte blandingen før resten blandes.
- Bland husblas massen ned til flødeosten og vend det sammen til det er en ensartet masse
- Det skal derefter fordeles i formen ovenpå kiksebunden. Dette gøres lettes ved hjælp af en sprøjtepose for at undgå lufthuller.
- Sæt fyldet på køl i 1 time eller længere til det har sat sig
Jordbærgelé
- Varm jordbær, sukker, citron og vand op i en gryde, det skal stå til jordbærene er tøet op
- Sæt husblas i blød i en skål med vand. Det skal stå i 10-15 min
- Tag jordbærgelén af når jordbærene har været tøet noget tid og smagen er intens af jordbær.
- Jordbærgelén skal køle af så den ikke er meget varmere end stuetemperatur
- Vrid husblassen og smelt den i jordbærgelén
- Dette punkt er frivilligt, men jeg kører gelén gennem en si for at slippe af med jordbærklumperne og få en fin glat gelé
- Hæld derefter gelén på den kolde kage og lad det hele stå på køl natten over til kagen har sat sig helt.
Pynt
- Fjern formen fra kage, kør en kniv rundt mellem kageplasten og cheesecaken for lettere at fjerne det, fjern kageplasten forsigtigt
- Skyl jordbærene og halver dem
- Placer jordbærene på kagen efter ønske