Sponsoreret indhold
Baggrunden for denne dessert sammensætning er lidt sjov. Den startede med at jeg en dag i supermarked, så et krydderi jeg aldrig før havde lagt mærke til. På hylden stod et glas med rosépeber. Det lød som et yderst spændende krydderi, men jeg havde ingen ide om hvad det kunne bruges til. I den efterfølgende tid søgte jeg efter opskrifter, og fandt ud af at der ikke var nogle hvor rosépeber blev brugt til desserter. Det har jeg selvfølgelig taget som en udfordring, og efter mange overvejelser fandt jeg frem til at det måske ville passe godt sammen med hvid chokolade, som normalt er virkelig sødt, men som også tit passer godt sammen med bær. På den måde fandt jeg frem til at jeg skulle lave en hvid chokolade mousse med rosepeber og jordbærkompot
Jeg blev nysgerrig og lavede lidt research omkring rosépeber. Jeg fandt frem til at det oftest benyttes til krydring af kød og pastaretter. Men med dets blomsteragtige og aromatiske smag giver et lækkert twist i det søde køkken. Rosépeber tilhører ikke den normale peberfamilie, men vokser på et tropisk træ. Den er en del af Cashew-familien, så hvis du har nøddeallergi skal du være lidt varsom med brugen af rosépeber.
Denne lækre dessert bestående af hvid chokolade mousse med rosépeber og jordbærkompot, er lavet i samarbejde med Din Kageverden. Det er en webshop med et stort udvalg af bageudstyr og ingredienser til diverse bageeventyr. De har virkelig hurtig levering og sælger mærker i høj kvalitet. Til denne opskrift har jeg bl.a. benyttet deres chokolade i mærket Callebaut, som er et professionelt chokolademærke. Hvis du hat lyst til at kigge lidt på deres udvalg af kageudstyr, kan du klikke her
Antal: 10 stykker
Tilberedningstid: 30 minutter + 4 timer på køl
Sværhedsgrad: Let
Ingredienser
Hvid chokolade mousse med rosépeber
- 1 tsk rosépeber
- 2 blade husblas
- 200 g hvid chokolade (Kan købes hos Din Kageverden her)
- 5 dl fløde
Jordbær kompot
- 200 g jordbær (frosne eller friske)
- 100 g sukker
- 1 dl vand
Instruktioner
Hvid chokolade mousse med rosépeber
- Sæt husblassen i blød i en skål med lidt vand.
- Rist rosépeber i en gryde.
- Tilføj 2 dl fløde til rosépeberen og varm det op til under kogepunktet.
- Vej 200 g chokolade op i en anden skål.
- Hæld den varme fløde igennem en sigte og ned til chokoladen, det skal sigtes da der helst ikke skal være store stykker rosépeber.
- Lad chokolade og fløde stå i et par minutter før det røres sammen.
- I en anden skål piskes den resterende fløde, til det danner bløde toppe.
- Vrid husblassen og lad den smelte sammen med den smeltede chokolade.
- Lad chokolade ganachen (chokolade fløde blandingen) køle af til det er lidt varmere end stuetemperatur.
- Vend derefter en lille smule af flødeskummet over i ganachen.
- Når massen er ensartet vendes ganachen sammen med flødeskummet, til det er en ensartet masse.
- Fordel chokolademoussen mellem 10 glas, de virker mest indbydende hvis de ikke er fyldt helt op.
- Sæt moussen på køl i min 3 timer til den har sat sig.
Jordbær kompot
- Kog jordbær, sukker og vand op i en halv times tid, til bærerne er blevet bløde.
- Hvis du vil kan du nu tilføje to blade husblas, for at opnå en gelé. Det har jeg ikke gjort i denne opskrift.
- Lad kompotten køle af til stuetemperatur.
- Fordel kompotten over desserterne.